Flere landsholdsspillere fra Erritsø GIF

Erritsø GIF fortsætter med at udvikle og levere unge spillere til Danmarks rugbylandshold.

Ud over forwarden Jeppe Maagaard Holm, der er 24 år, har nu også vores 21-årige klyngehalf Christopher ”Kiwi” Winstrøm og 25-årige trekvart-back George Melgaard været udtaget fællestræning på Sevens-landsholdet. Det skete i både januar og februar.

I Danmark spilles rugby med enten 7 eller 15 spillere på hvert hold, og vi har landshold for begge typer af rugby. Ud over Sevens-landsholdet har både Jeppe og Kiwi været udtaget til seneste samling for 15-mands landsholdet.

Seneste træningssamling for Danmarks Sevens-landshold var i weekenden 17.-18. marts i Odense. Og her fra Jeppe og Kiwi med igen.

Truppen til Danmarks Sevens-landshold under den seneste samling, som foregik i Odense. Erritsø GIFs Jeppe Maagaard Holm ses stående som nummer tre fra højre, imens Christopher Ki Winstrøm ses knælende som nummer tre fra højre. Foto: Dansk Rugby Union.

Virkelig flot af vores unge talenter, som derved bidrager med stadig bedre rugby, hver gang de spiller i Erritsøtrøjen.

Flere kursusmuligheder

Så er det igen kursustid, og du har nu mulighed for hele 4 forskellige.
Det drejer sig om følgende kurser

  1. Kids First trænerkursus: søndag den 8. april i Odder.
  2. Kids First dommerkursus: søndag den 22. april i Roskilde.
  3. WR niveau 1 trænerkursus: søndag den 15. april i Munkebo.
  4. WR niveau 1 trænerkursus: onsdag den 18. april og mandag den 23. april hos Rugbyklubben Speed.

Kurserne er åbent for alle, og vi dækker naturligvis udgifterne. Kontakt Kurt på 20263337 hvis du vil vide mere. Tilmeldingen er nem du går bare ind på www.rugby.dk/tilmeld og tilmelder dig kurserne. Giv lige Kurt besked hvis du tilmelder dig.

Opgaver ved dilettant forestillingerne.

Vi skal i år igen byde ind med hjælp ved dilettant forestillinger i Erritsø Forsamlingshus. Det er en god mulighed for at tjene penge til klubkassen, og opgaverne med opstilling af borde/stole kan de ældste ungdoms spillere også godt deltage i. Meld venligst ind snarest muligt med hvilken dag du kan hjælpe. Skriv her, eller sms Kurt på 20263337.

4 mand pr. vagt til opstilling af borde/stole:

Fredag d.9 Marts kl.15.00 – 16.30 Henrik – Birthe – Jens – Thomas 
Onsdag d.14 Marts kl.16.00 – 17.00 Henrik – Gitte – Jens – Jens Kristian
Fredag d.16 Marts kl.15.00 – 16.30 Ditte – Kurt – Marius – Henrik
Onsdag d.21 Marts kl.16.00 – 17.30 Henrik – Kurt – Birthe – Jens W
2 mand pr. vagt

Torsdag d.22 Marts kl.16.30 – 20.00 Holm – Kevin
Torsdag d.22 Marts kl.20.00 – 24.00 Ditte – Mette

Opgaver:
Klargøring af bar
Klargøring af buffet
Betjening af gæsterne i salen
Kaffebrygning
Afrydning af borde og opvask
Oprydning samt til slut sætte borde og stole på plads

HUSK: Indsatsen går til aktiviteter i klubben!

TILLYKKE til Jan ‘Bubsi’ Nielsen – årets træner!

Fredericia Avisen har den 7. februar 2018 kåret Årets Træner. Det skete ved den årlige Idrætsfest afholdt et stopfyldt Fredericia Idrætscenter.

Læs her avisens artikel om Jan ‘Bubsi’ Nielsen – Årets Træner 2017. TILLYKKE med den fuldt fortjente kåring, Bubsi. I Erritsø GIF Rugby er vi superstolte på dine vegne.

af Patrick Viborg Andersen – 7. februar 2018

Jan “Bubsi” Nielsen: Min drivkraft har været kærligheden til sporten.

I sidste sæson klarede Erritsø GIF Rugby sig overraskende godt, og blev en del af Super 4. Det var ikke, hvad spillende træner Jan Nielsen havde spået på forhånd.

“Det var selvfølgelig lidt af en stor oplevelse, da vi ikke lige var en af de hold, som man regnede med ville komme med inden sæsonen startede,”

indleder Jan Nielsen til Fredericia AVISEN og fortsætter:

“Det bedste var at se den udvikling holdet gennemgik gennem efteråret. Fra i de første kampe at blive kørt helt over, for til sidst at spille lige op med de andre hold, og så var vi fem minutter fra at slå de danske mestre fra Århus på udebane. Så den helt enorme store udvikling på bare et halvt år, var nok det bedste.”

På Erritsø-holdet er der stor aldersforskel. Flere spillere i truppen er under 25 år, mens en håndfuld er over 40 år.

“Den store aldersforskel på nogen af spillerne på holdet har været en klar fordel især for de unge. Når ting spidser til i kampene, har de haft nogen med meget stor erfaring at læne sig op af. Det har været en stor hjælp for mig at have de gamle gutter med, og de har også været en forlænget arm både til træning og i kampene. Jeg synes, at det har været med til at skabe en helt speciel ånd på holdet, hvilket har været en stor fornøjelse at være en del af,”

udtaler Jan Nielsen og kommer ind på det at være nomineret:

“Det er selvfølgelig en stor anerkendelse at få, og noget jeg er stolt over, men jeg har aldrig tænkt i priser eller hæder. Min drivkraft har været kærligheden til sporten og udbredelsen af den her i Fredericia,”

lyder ordene fra Jan “Bubsi” Nielsen.

Jan ‘Bubsi’ Nielsen med bolden. Fra Erritsø GIFs hjemmekamp mod Aalborg RK Lynet, den 24. juni 2017. Det var den afgørende kamp i grundspillet, som Erritsø GIF vandt 32 – 17. Foto: Natasja M. Brodersen / Erritsø GIF Rugby.

Foruden Jan Nielsen er Nicolai Lyngaa fra FHK og Lasse Svane Weimar fra Fredericia Judo og Ju-jutsu Klub nomineret til årets træner / instruktør, der kåres af Fredericia AVISEN.

Erritsø-holdkaptajn på årets hold 2017

Pressemeddelelse, udsendt 21. december 2017

RUGBY. Erritsø GIFs Jeppe Maagaard Holm er udtaget til årets hold 2017.

Ved årsskiftet er det tradition i dansk rugby, at cheftrænerne for alle landets 1. divisionsklubber sætter årets hold. I år har én Erritsøspiller opnået den store ære, at komme blandt de få udvalgte. Ikke overraskende er det holdets hidtidige anfører, den 23-årige landsholdsspiller Jeppe Maagaard Holm.

– Jeg er stolt og beæret. Det er et dejligt skulderklap at få, siger han.

Jeppe M. Holm, der fik sin rugbyopdragelse i RK Speed på Amager, har de seneste to sæsoner spillet for Erritsø GIF. På rekordtid har han sat sit store positive præg på holdet. En stærk ledertype, som går forrest og opildner sine medspillere til at yde deres allerbedste. Det har båret frugt. Således er Jeppe M. Holm, sin unge alder til trods, allerede noteret for tolv landskampe, den seneste ude mod Norge i oktober, hvor Danmark vandt 24 – 12.

Normalt spiller Jeppe Holm andenrække-forward, en position han også spiller på landsholdet. Dog blev han i flere af Erritsø GIFs kampe i efteråret anvendt som trekvartback, hvilket fungerede glimrende.

Erritsø GIF sluttede den forgangne sæson på fjerdepladsen i landets øverste liga og spillede sig desuden i pokalsemifinalen. Her skal det lokale rugbyhold den 31. marts 2018 møde Jeppe Holms barndomsklub RK Speed, der er forsvarende pokalmestre.     

– Det bliver en utrolig spændende kamp. Og så er jeg sikker på, at flere af de dygtige unge spillere i Erritsø vil dukke op de næste par år, tilføjer Jeppe Holm.

Jeppe M. Holm, Erritsø GIFs holdkaptajn og fast mand på landsholdet, forsøger et nyt gennembrud. Fra holdets udekamp mod RK Speed den 30. september 2017. Foto: Natasja Brodersen / Erritsø GIF Rugby.

Allan Pertti Frandsen, senioransvarlig, næstformand. Mobil 61393065, senior@erritsoerugby.dk

Besøg på vores facebookside https://www.facebook.com/groups/10789897740/?ref=bookmarks

Læs mere om rugby www.rugby.dk, som er Dansk Rugby Unions hjemmeside.

Listen over de femten rugbyspillere på årets hold 2017. Foto: Dansk Rugby Union.