Vores førstehold vandt Sommer Sevens

Dansk Rugby Union har her i juni arrangeret flere regionale 7-mands-turneringer, kaldet Sommer Sevens. En af dem foregik i Esbjerg i lørdags den 17. juni.

Her satte disse fire jyske 7-mands rugbyhold hinanden stævne: Odder RK, Aarhus RK, Erritsø GIF og den arrangerende klub Esbjerg RK.

Spillerne fra Odder, Aarhus, Esbjerg og Erritsø, samt dommer Mike Hawkins.

Stævnet blev en sportslig succes, hvor de jyske sevens-spillere, som ikke var med landsholdet til EM Trophy i Tjekkiet og Rumænien, fik testet formen og vist deres kunnen i denne olympiske gren af vores elskede sport.

Dommer Mike Hawkins havde inden turneringen givet de fire jyske hold gode råd om, hvad han ville lægge vægt på i Esbjerg. Det blev i det hele taget en fortrinlig rugbydag i det vestjyske. Vores hold tog tre sejre af tre mulige og blev fortjente vindere af Sommer Sevens 2017 i Esbjerg. Den afgørende kamp mod Aarhus blev vundet med sikre 20 – 7.

Vinderne af Sommer Sevens 2017 i Esbjerg: ERRITSØ GIF.

Med hele 19 scoringer og kun to scoringer imod viste vores trup på i alt 11 spillere, at de er i topform inden lørdagens afgørende XV-hjemmekamp mod Aalborg i 1. division, vest. TILLYKKE med resultaterne og den samlede sejr i Esbjerg, gutter!

Danmarks Sevens landshold sikrede sig fortsat Trophy rangering

Vores holdkaptajn for førsteholdet, Jeppe Maagaard Holm, kæmpede i den forløbne weekend igen i rød og hvidt. Det skete nede i det sydøstlige Europa. Det danske Sevens landshold deltog nemlig – i Bukarest – i anden og sidste runde af EM Trophy, hvor 12 nationer to weekender i træk satte hinanden stævne.

Efter en samlet 11. plads ved første EM Trophy stævne i tjekkiske Ostrava i forrige weekend, skulle der en kæmpe præstation til, for at vores Sevens landshold skulle undgå nedrykning til Europe Conference 1.

Erritsøs holdkaptajn, Jeppe M. Holm, ses stående nummer seks fra venstre.

Vores stærke Sevens landshold viste dog, at de kan præstere under maksimalt pres. For i Rumæniens hovedstad demonstrerede vores udvalgte mænd i rødt og hvidt, at træningen og indsatsen frem mod turneringen ikke var forgæves. Både Letland og Israel blev således sikkert besejret. Det blev endda til en plate finaleplads i Bukarest i kampen om 5. pladsen. Her viste Kroatien sig dog at være lidt for stærke, og de slog os 10 – 0.

Christian Melgaard, tidligere Erritsø GIF, nu RK Speed, i et gennembrud for Danmark. Fra opgøret mod værtslandet, en kamp rumænerne vandt 17 – 0.

Sverige blev en fortjent samlet vinder af EM Trophy og rykker dermed op i 2018 Grand Prix Series. Grattis til broderfolket i øst.

Sammenlagt sluttede vores Sevens landshold på en 9. plads, uden for nedrykningsfare. Stærkt gået af Jeppe og gutterne i rødt og hvidt!

Selv siger Jeppe om præstationen:

“Oddsene var meget imod os, da vi tog afsted. Så det var en ubeskrivelig lettelse, da vi overlevede. Vi gjorde, hvad vi kom for at gøre, og det er jeg enormt stolt af!”

Læs Dansk Rugby Unions nyhed fra EM Trophy her:

http://www.rugby.dk/nyheder/landshold/91112433-solid-indsats-sikrer-trophy-rangering

Læs EM Trophy resultater og rangering her:

http://www.rugbyeurope.eu/competitions/2017-mens-sevens-trophy

Toppræstationer af vores rugbydrenge og -unge

Erritsøs U10-hold og U14-hold deltog i lørdags den 17. juni i årets 3. DM runde. Stævnet blev med stor succes afviklet af Odense RC i Holluf Pile.

Drengene havde en super dag i det fynske. U14-holdet tog blandt andet en flot sejr over Dragør. Alt i alt, en super indsats af U-14-holdet hele dagen.

Vores gode U10-hold toppede og rundede dagen flot af med en hårdt tilkæmpet finalesejr over Hundested RK. Guldmedaljerne var fuldt fortjente. Godt gået, drenge!

Guldvinderne fra 3. DM runde – glade U-10 drenge. Foto: Jan “Bubsi” Nielsen / Erritsø GIF Rubgy.

U16-holdet var ikke med i Odense, da holdet udgør en vigtig del af Rugby Alliance West, forkortet RAW. Rugbyspillerne i RAW er fra klubber og efterskoler vest for Storebælt. RAW havde taget turen over Øresund for at spille Viking Cup i Göteborg.

Vores U16-spillere gjorde det fortrinligt og RAW sluttede på en flot 3. plads i Viking Cup, der blev spillet hos Spartacus Rugby Club. En herligt nordisk turnering, hvor der blev vist flot rugby i alle kampe.

RAW i stribede trøjer. Fotos: Jens Hauge Henningsen.

Vores førstehold deltager i Sommer Sevens i Esbjerg

Lørdag den 17. juni deltager vores førstehold i denne turnering, som foregår på Esbjerg RK’s hjemmebane.

I alt fire jyske 7-mands rugbyhold har sat hinanden stævne. Stævnet arrangeres af Dansk Rugby Union.

Disse fire klubber deltager: Esbjerg RK, Odder RK, Aarhus RK (ARK) og Erritsø GIF.

Kampprogrammet er:

11.00 Esbjerg vs Erritsø
11.20 ARK vs Odder
12.00 Esbjerg vs ARK
12.20 Erritsø vs Odder
13.00 Odder vs Esbjerg
13.20 Erritsø vs ARK
14.00 Nr. 4 vs Nr. 3 (om 3. pladsen)
14.20 Nr. 2 vs Nr. 1 (finale)

Erritsøs klyngehalf Christoffer Ki Winstrøm sikrer sig bolden efter en løs klynge. Fra holdets 1. divisionsopgør ude mod Aarhus RK, lørdag den 27. maj. Foto: Natasja Brodersen / Erritsø GIF Rugby.

Læs mere her om Sommer Sevens i Esbjerg, der afvikles ved Guldager Idræts Center, Præstemarksvej 43, 6710 Esbjerg: https://www.facebook.com/events/115336879059122/

Vores holdkaptajn skal igen kæmpe i rødt og hvidt

Jeppe Maagaard Holm, holdkaptajn for Erritsø Rugby, er igen udtaget til Danmarks A-landshold i 7-mands rugby.

Efter sidste weekends runde af EM Trophy ser Erritsø-anføreren og landsholdet frem til resultatmæssig fremgang, når turen nu går til Bukarest.

For lørdag den 17. juni kæmper Danmark i anden og sidste runde i denne europæiske turnering. Modstanderne bliver så stærke europæiske rugbynationer som værtslandet Rumænien, samt Israel og Letland. Jeppe siger om Danmarks chancer i EM Trophy:

”I lørdags i Tjekkiet lå vi rigtig godt med efter de to første kampe. Men så taber vi hovedet mod Kroatien, og vi ender på en skuffende 11. plads. Jeg ser derfor frem til at komme til Rumænien og bevise, vi er bedre end den placering, vi fik i Ostrava. Det vil vi gøre alt for at bevise.”

Erritsøs Jeppe M. Holm, yderst til venstre i hvidt og rødt, kæmper i Danmarks Sevens landskamp mod Ukraine. Danmark vandt 7 – 5. Fra første runde af EM Trophy i Tjekkiet lørdag den 10. juni 2017.

Følg Danmarks kampe i EM Trophy: www.rugbyeurope.eu/competitions/2017-mens-sevens-trophy

3. DM-stævne i Odense og Viking Cup i Sverige

Lørdag den 17. juni tager ungdomsafdelingen, dvs. noget af den, til Holluf Pile i Odense for at spille sidste DM-stævne inden en tiltrængt sommerferie.

U16-spillerne er denne gang ikke med, da de er en tur i Sverige for at spille Viking Cup hos Spartacus Rugby Club i Göteborg.

Fra vores U-16 spilleres seneste rugbybesøg i Göteborg, efteråret 2016.

Så vi ønsker vores U16-hold rigtig god tur til Sverige, og held og lykke.

Skulle I få lyst til at se fremtidens stjerner i Erritsø GIF Rugby, er I meget velkommen hos Odense RC, som er værter for denne DM-runde.

Erritsøs U-10 hold i Dragør i pinsen 2017.

Der er afgang fra Erritsø Rugbys klubhus, Krogsagervej 46a, kl. 10.00.

Turneringen starter kl 11.30 i Holluf Pile, Nøglens Kvarter 12, 5220 Odense SØ.

Sidste kamp spilles kl 15.00.

Kom og vær med til en superhyggelig dag!

Vi er kun én sejr fra DM-slutspillets SUPER 4

I lørdags den 10. juni vandt Aalborg RK hjemme over de regerende danske mestre, Aarhus RK. Hjemmesejren blev på 25 – 17.

Aalborg krøb derved et point foran os i 1. division, vest, som nu ser sådan ud:

http://www.rugby.dk/turneringer/2017-03-24-13-31-54/dm-2017-m/table/157

Der er hermed lagt op til et brag af et opgør lørdag den 24. juni, hvor vi hjemme tager imod Aalborg RK Lynet.

Her afgøres det, om det bliver Erritsø GIF eller RK Lynet, der skal følge de regerende mestre Aarhus RK i efterårets SUPER 4 om det danske mesterskab 2017. Kun de to øverste hold fra 1. division vest kvalificerer sig til SUPER 4.

Fotoet er fra Erritsøs besøg i Aalborg, lørdag den 8. april – en kamp, som Erritsø vandt 15 – 10. Her tackler Erritsøs topscorer, forwarden Jimmi B. Hede, en fremadstormende Lynet-spiller. Foto: Natasja Brodersen / Erritsø GIF Rugby.

Kampprogram i 1. division, vest, findes her: http://www.rugby.dk/turneringer/2017-03-24-13-31-54/dm-2017-m/calendar/157

I SUPER 4 til efteråret skal de to øverste hold fra 1. division vest møde de to øverste hold fra 1. division øst. De fire hold tager ingen points med fra dette forårs grundspil i 1. division øst og vest.

Holdene i SUPER 4 mødes én gang ude og én gang hjemme. 3 hjemmekampe og 3 udekampe. Den samlede vinder efter de 6 runder er dansk mester 2017.

Også i 1. division øst er der spænding før sidste spillerunde af grundspillet.

Kampprogram i 1. division, øst, findes her: http://www.rugby.dk/turneringer/2017-03-24-13-31-54/dm-2017-m/calendar/156

Stillingen i 1. division, øst, findes her: http://www.rugby.dk/turneringer/2017-03-24-13-31-54/dm-2017-m/table/156

Danmarks Sevens landshold kæmpede bravt i Tjekkiet

Danmarks landshold i 7-mands rugby opnåede en 11. plads ved EM Trophy i Tjekkiet i sidste weekend. Erritsøs holdkaptajn, Jeppe Maagaard Holm, var med for Danmark.

Jeppe udtaler efter hjemkomsten:

“Det vat en enorm skuffelse, at vi endte, hvor vi endte. To og et halvt minut, hvor vi taber hovedet mod Kroatien, gør, at vi ender på 4. plads i vores pulje i stedet for 2.”

Læs mere om turneringen her http://www.rugby.dk/nyheder/landshold/91112430-stolpe-ud-i-tjekkiet.

Fotos: http://www.martinflousek.com/

I den kommende weekend fortsætter EM Trophy turneringen for 7-mands landshold, hvor Danmark igen er deltager. Den runde afholdes i den rumænske hovedstad, Bucharest. Vi krydser fingre for, at vores førsteholds holdkaptajn, Jeppe, igen kommer med i truppen.

Stortebecker cup 2017

I weekenden drager klubbens u 10 og u 14 Hold til Hamborg for at deltage i den traditionsrige stortebecker cup afholdt af FC ST Pauli i Hamborg stadtpark.
Turneringen løber over hele weekenden med kampe for u 10 lørdag og u 14 søndag.
Vi sover derfor allesammen i telt og vil i løbet af weekenden besøge frilufts badet i parken .
Det bliver mega sjovt at møde en masse Tyske hold og få prøvet kræfter med dem .
Vi vender tilbage med et sammendrag for weekenden