3. DM-stævne i Odense og Viking Cup i Sverige

Lørdag den 17. juni tager ungdomsafdelingen, dvs. noget af den, til Holluf Pile i Odense for at spille sidste DM-stævne inden en tiltrængt sommerferie.

U16-spillerne er denne gang ikke med, da de er en tur i Sverige for at spille Viking Cup hos Spartacus Rugby Club i Göteborg.

Fra vores U-16 spilleres seneste rugbybesøg i Göteborg, efteråret 2016.

Så vi ønsker vores U16-hold rigtig god tur til Sverige, og held og lykke.

Skulle I få lyst til at se fremtidens stjerner i Erritsø GIF Rugby, er I meget velkommen hos Odense RC, som er værter for denne DM-runde.

Erritsøs U-10 hold i Dragør i pinsen 2017.

Der er afgang fra Erritsø Rugbys klubhus, Krogsagervej 46a, kl. 10.00.

Turneringen starter kl 11.30 i Holluf Pile, Nøglens Kvarter 12, 5220 Odense SØ.

Sidste kamp spilles kl 15.00.

Kom og vær med til en superhyggelig dag!