Jeppe Maagaard Holm, holdkaptajn for Erritsø Rugby, er igen udtaget til Danmarks A-landshold i 7-mands rugby.
Efter sidste weekends runde af EM Trophy ser Erritsø-anføreren og landsholdet frem til resultatmæssig fremgang, når turen nu går til Bukarest.
For lørdag den 17. juni kæmper Danmark i anden og sidste runde i denne europæiske turnering. Modstanderne bliver så stærke europæiske rugbynationer som værtslandet Rumænien, samt Israel og Letland. Jeppe siger om Danmarks chancer i EM Trophy:
”I lørdags i Tjekkiet lå vi rigtig godt med efter de to første kampe. Men så taber vi hovedet mod Kroatien, og vi ender på en skuffende 11. plads. Jeg ser derfor frem til at komme til Rumænien og bevise, vi er bedre end den placering, vi fik i Ostrava. Det vil vi gøre alt for at bevise.”
Erritsøs Jeppe M. Holm, yderst til venstre i hvidt og rødt, kæmper i Danmarks Sevens landskamp mod Ukraine. Danmark vandt 7 – 5. Fra første runde af EM Trophy i Tjekkiet lørdag den 10. juni 2017.
Følg Danmarks kampe i EM Trophy: www.rugbyeurope.eu/competitions/2017-mens-sevens-trophy