1. division, 8. runde: Aarhus RK vs Erritsø GIF: 79 – 12.
Points for Erritsø: Thor Steendahl 5 (1 forsøg) og Jens Vissing 7 (1 forsøg, 1 konvertering)
Tak til jer syv gutter, der tog op og kæmpede for vores klub og vores ære lørdag den 22. september 2018, da vi skulle møde de regerende mestre, Aarhus Rugbyklub, på udebane.
Vores hold bestod af syv spillere, samt tre spillere fra Odder, imens resten var fra Århus. Vi havde dermed flere lånte spillere end vores egne!
En af vores unge forwards, Casper Bruus Aerts, afbrød sin weekend med familien for at køre til Viby og spille kampen. DET er god klubånd!
Vores holdkaptajn og spillende træner Thor Steendahl meddeler, at kampen blev fløjtet af efter ca 70 min. Set i det lys, er 12 – 79 et meget hæderligt resultat.
Fra en tidligere kamp Erritsø GIF vs Aarhus RK, 2017. Vores klyngehalf Christoffer Ki Winstrøm gør klar til at sætte bolden ind i en fast klynge. Foto: Natasja M. Brodersen / Erritsø GIF Rugby.
Jeg beder indtrængende jer seniorspillere om at deltage i træningen fremover. For at øge muligheden for flest mulige spillere til træning, træner vi fremover kl. 18.30 – 20. Fortsat tirsdag og torsdag. Start på træning kl. 18.30 bør kunne øge jeres mulighed for at træne med. Især jer, der bor i Fredericia.
HUSK fortsat: Alle mand i truppen er udtaget til kampene. Du skal derfor selv aktivt melde fra til Thor, hvis du ikke kan spille:
- hjemmekampen lørdag den 6. oktober mod CSR/Nanok.
- 10-a-side stævnet i Holstebro lørdag den 13. oktober
- hjemmekampen mod FRK lørdag den 20. oktober og/eller
- pokalkampen lørdag den 10. november mod endnu ukendt modstander.
Vores trup består af alle seniorer, samt de syv oldboys, der i sidste måned gav tilsagn om at spille, hvis de er i stand til det.
KOM SÅ, GUTTER!!! For vores klub, for jer selv og for vores ære!