Et stort eventyr udfolder sig lige nu for fire af vores ungdomsspillere fra Erritsø Rugby.
Blandt vores klubs mange talentfulde unge rugbyspillere rejste Hans Kristensen 14 år, Nikolaj Søndergård 16 år, Theis Arvid Meier 15 år og Bjørn Henningsen 16 år i lørdags den 25. marts til Canada, hvor de lige nu er i gang med et tre ugers rugbyeventyr.
Drengene bor i Bracebridge i nærheden af Toronto, hvor de skal spille rugby og gå i high school.
– Det bliver en stor oplevelse. Forhåbentlig med meget rugby og samtidig oplevelsen af en ny kultur, fortalte Nikolaj Søndergård kort før afrejsen til vores PR-ansvarlige Paul Erik Jensen.
Fra venstre er det Theis Arvad Meier, Nikolaj Søndergaard og Hans Kristiansen , som er rejst på rugbyopholdet i Canada. Foto: Paul Erik Jensen.
Canadiere kommer til Danmark
Rejsen er første led i nystartet udvekslingssamarbejde, som efterskoleleder og rugbytræner Thomas Arvad Meier har udviklet. Han har arrangeret dette sammen med sydafrikaner Colin Boolin-Vorster, der bor i Canada.
Konceptet går ud på, at unge danskere bliver sendt til Canada, mens unge canadiere bliver sendt til Danmark.
GODT GÅET, drenge! Vi glæder os til at følge med i jeres rugbyoplevelser i Canada!