Jeppe Maagaard Holm ny holdkaptajn

På seniorernes seneste spillermøde den 2. februar meddelte Hans Erik Severinsen – tidligere landsholdsspiller og mangeårigt medlem af Erritsø GIF Rugby – at han ikke længere kan dedikere den tid, der skal til for fortsat at være holdkaptajn for førsteholdet. Hans Erik takkede sine mange medspillere for opbakningen i sin tid som holdets anfører, og spillerne kvitterede med et varmt bifald. Vi glæder os over, at Hans Erik fortsat agter at trække i Erritsø-trøjen og kæmpe for vores klub i den nye 2017-sæson og fremover.

Førsteholdstræner Jan “Bubsi” Nielsen meddeler, at har overdraget anførerhvervet til Jeppe Maagaard Holm, vores eneste nuværende A-landsholdsspiller i Erritsø GIF Rugby.

– Jeg er utrolig stolt og taknemlig, og jeg vil gøre, hvad jeg kan for, at vi fortsætter den opadgående kurve, som vi begyndte i slutningen af sidste sæson, lyder det fra Jeppe.

Siden sin ankomst til Erritsø GIF Rugby sidste forår har Jeppe været en af grundstenene i den fremgang, som vores seniortrup løbende skaber til træning og i kamp.

TILLYKKE med hvervet som vores nye holdkaptajn på førsteholdet, Jeppe! Vi glæder os til den nye sæson med dit smittende engagement på og uden for banen – og din store indsigt i vores sport!

Hans Erik Severinsen holder pokalen, som synligt bevis for, at Erritsø GIF tog bronzen ved DM i 7-a-side rugby 2016; en præstation af de helt store i EGIF Rugbys godt 32-årige historie. Fra venstre ses: Michael Axø, Thor Steendahl, ny holdkaptajn og landsholdsspiller Jeppe Maagaard Holm, nuværende træner Jan “Bubsi” Nielsen, Hans Erik Severinsen, Alexander Hansen, Jens Vissing og norsk landsholdsspiller Kristoffer Borsheim.

Erritsø GIFs nye holdkaptajn i et landsholds photo-shoot arrangeret af Dansk Rugby Union.

Jeppe Maagaard Holm i blå-rød trøje og hjelm hopper højt for at gribe indkastet fra sin holdkammerat. Situationen er fra årets sidste hjemmekamp i 2016, hvor gæsterne fra CSR/Nanok blev slået 26 – 10.

Foto: Erritsø GIF Rugby / Paul Erik Jensen.

 

Nordea Fonds pris til vores dygtige U/12-spillere

Erritsø GIF Rugbys unge DM-guldvindere 2016 for spillere under 12 år fik I torsdags den 9. februar tildelt årets Nordea Fond pris.

TILLYKKE til alle de dygtige og flittige U/12-spillere – og tillykke til hele Erritsø GIF Rugby!

Vi var faktisk nomineret til to priser: Årets pris fra SIF (Samvirkende Idrætsklubber i Fredericia) og Årets Nordea Fond pris.

Med midlerne fra Nordea Fond Prisen kan vi fortsætte arbejdet med de unge mennesker, godt støttet op af den store frivillighed, som klubbens godt 100 medlemmer og forældre udøver. Navnlig forældrene skal have en særlig tak for deres formidable arbejde for Errtisø GIF Rugby.

På billedet ses de dygtige unge spillere, samt klubbens ungdomsansvarlige Jan Nielsen “Bubsi”, som yder et fantastisk arbejde for vores unge, for vores klub – og for rugbysporten i Danmark.

Vi kan alle være stolte af denne pris, for alle er en del af den. Lad os fortsætte det gode arbejde.

Vores seniorhold skal i 2017 spille rugbykamp eller stævne på disse datoer

Alle kampe er XV, imens de to stævner 12./13. august og 2. september er Sevens.

• 18. marts: hjemme mod CSR/Nanok (træningskamp)
• 25. marts: ude mod Hundested RK (pokal-kvartfinale)
• 1. april: hjemme mod Aarhus RK (1. division, vest)
• 8. april: ude mod Aalborg RK Lynet (1. division, vest)
• 6. maj: hjemme mod Odder RK (1. division, vest)
• 13. maj: Pokal-semifinale (eller plate-semifinale)
• 27. maj: ude mod Aarhus RK (1. division, vest)
• 10. juni: ude mod Odder RK (1. division, vest)
• 24. juni: hjemme mod Aalborg RK Lynet (1. division, vest)

Kampdatoer i anden halvdel af 2017 er fastlagt til:

• 12. + 13. august: Copenhagen Sevens
• 19. august: Pokal-finale (eller plate-finale)
• 26. august: Super 4 / 1. division
• 2. september: DM Sevens
• 9. september: Super 4 / 1. division
• 16. september: Pokalturnering 2017/2018, 1. runde (ottendedels-finale)
• 23. september: Super 4 / 1. division
• 7. oktober: Super 4 / 1. division
• 21. oktober: Super 4 / 1. division
• 4. november: Super 4 / 1. division
• 11. november: Pokalturnering 2017/2018, 2. runde (kvartfinale)

Læs alt om Dansk Rugby Unions aktivitetskalender 2017 her: http://www.rugby.dk/nyheder/turnering/91112373-aktivitetskalender-2017. Og følg med på vores facebook-sider, samt på http://www.erritsoerugby.dk.

Opdateret 07-02-2017.

Succes ved det indendørs Fast5 Touch Rugby stævne i Erritsø

Lørdag den 4. februar var Erritsø GIF Rugby vært ved årets første stævne for seniorer og U/16. Det var en såkaldt Fast5 Touch Rugby turnering, som blev afviklet på en eftermiddag.

Rugbyspillere fra syv klubber vest for Storebælt havde taget turen til Erritsø Idrætscenter, hvor der blev spillet touch rugby kampe af 5 minutters varighed. Billeshave Efterskole på Fyn havde desuden et ungdomshold med i turneringen. Turneringen gav anledning til comeback for en tidligere aktiv klub, idet ålborgensiske Goliath genopstod med et hold. Velkommen tilbage i rugbysporten til de nordjyske kæmper!

I touch rugby er de sædvanlige tacklinger fra almindelig rugby erstattet af en to-hånds markering/berøring på den boldbærende modstanders krop, hvorefter boldbæreren omgående SKAL passe den ovale bold til en medspiller eller lægge bolden død. Dernæst kan en medspiller sætte bolden i spil igen. Points i touch rugby scores ved, at det angribende hold får syv “downs” til at passe bolden bagud og bære og løbe den frem, for til slut at krydse mållinjen med bolden i hænderne.

I touch rugby stilles store krav til hurtighed, overblik, samspil – og ikke mindst stor evne til at gribe og aflevere bolden sikkert til en medspiller, som er i fart og/eller befinder sig i en bedre position end en selv.

Det blev en rigtig god eftermiddag i rugbyens tegn for alle deltagende hold og officials. Slutstillingen efter alle kampene blev:

1) Erritsø GIF Seniorer
2) Lynet RK Aalborg
3) Erritsø GIF U16
4) Erritsø GIF ‘Old farts – det grå guld’
5) Aarhus RK
6) Silkeborg RC
7) RK Goliath
8) Billeshave Efterskole
9) RC Odense / Esbjerg RK

 

Fotos: Iben Arvad og Paul Erik Jensen.

Indendørs rugby-stævne i Erritsø Idrætscenter!

I dag lørdag den 4. februar afholdes årets første rugbystævne i Erritsø.

Det er et indendørs Fast Touch stævne, hvor rugbykampene er af 5 minutters varighed. Grundet det hårde trægulv er tacklinger erstattet af en to-hånds markering/berøring på den boldbærende modstanders krop, hvorefter boldbæreren omgående skal passe den ovale bold til en medspiller eller lægge bolden død, så en medspiller kan sætte den i spil igen.

Som altid i rugby må bolden kun passes bagud til en medspiller, imens den må bæres i alle retninger. Points scores ved, at det angribende hold får syv “downs” til at bære, passe og løbe bolden frem og til slut berøre målet eller mållinjen med bolden.

Touch rugby stiller store krav til hurtighed, overblik, samspil – og ikke mindst stor evne til at gribe og aflevere bolden sikkert til en medspiller, som er i fart og/eller befinder sig i en bedre position end en selv.

Stævnet afvikles i Erritsø Idrætscenter ved siden af vores rugbybane. Første kamp starter kl 13. Sidste kamp spilles kl 16.45.

Fra kl 17.45 samles vi og ser direkte international Six Nations rugby på tv’et i vores klubhus. Her bliver stemningen høj. Kig forbi og vær en del af vores internationale rugbykultur, som blandt andet baseres på vores motto VENSKAB UDEN KENDSKAB.

KOM OG FÅ EN GOD RUGBYOPLEVELSE. VEL MØDT!

Vi deltager igen i Copenhagen Scandinavian Open Sevens i august.

Den 1. februar fik vi indbydelsen til denne årlige 7’s turnering den 12 – 13 AUG:

http://scandinaviansevens.dk/

Denne todages internationale sevens-turnering ligger allerede i vores kampprogram for 2017. Fra Erritsø GIF stiller vi med minimum ét seniorhold og ét old boys hold. Gerne mere end det.

Der kæmpes om både Cup, Plate og Bowl. Derved opnås mange gode 7-a-side kampe mellem ligeværdige modstandere, hvoraf de bedste har høj international standard.

Ud over en god gang Sevens rugby, er det blevet tradition, at koner / kærester tager med os, så vi sammen får en god weekendoplevelse på og uden for banen. Her er tre snapshots fra sidste års Copenhagen Scandinavian Open Sevens, hvor vi kom langt i Bowlen. I 2007 og i 2011 vandt vi i øvrigt herrernes bowl-finale, i 2011 efter en super spændende kamp, der gik i overtid.

Læs mere om tidligere vindere af turneringen her: http://scandinaviansevens.dk/index.php/previous-winners

Landsholdsspiller fortsætter for Erritsø Rugby

Pressemeddelelse udsendt søndag den 29. januar 2017

RUGBY. Landsholdspiller Jeppe Maagaard Holm kommer fortsat til at trække i Erritsøtrøjen, når forårets rugbysæson bliver sparket i gang i marts.

Når Erritsø GIF Rugby tager hul på forårssæsonen, bliver det fortsat med landsholdspiller Jeppe Maagaard Holm i truppen. Den 22-årige studerende har nemlig meddelt, at han fortsat vil trække i den blå/røde dragt, når den nye sæson bliver sparket i gang i marts.

Jeppe Holm skiftede i foråret sidste år fra barndomsklubben RK Speed på Amager til det jyske græs hos Erritsø GIF, hvor han har spillet uafbrudt siden.

– Jeg er utrolig glad for at spille i Erritsø, og jeg glæder mig til at tage hul på den nye sæson med resten af gutterne, siger Jeppe Holm.

Går forrest
Med sin solide højde, gode fysik og kontante stil er Jeppe Holm vant til at gå forrest. Både på landsholdet og hos Erritsø. Begge steder spiller han i klyngen, hvor han har en vigtig rolle – især som hopper i indkast, hvor han – på spektakulær facon – hopper op, griber den ovale bold, og sætter den i spil.

I 2016-sæsones sidste kamp på udebane mod RK Lynet fra Aalborg overtog Jeppe Holm tilmed anførerhvervet fra en af Erritsøs tidligere landsholdsspillere, Hans Erik Severinsen, der var skadet til kampen. Jeppe Holm og holdkammeraterne overraskede med en smal 25-21-sejr, og slog RK Lynet ud af pokalturneringen. Dermed banede Erritsø-holdet sig vej til forårets pokalkvartfinale ude mod Hundested RK.

– Det var en fantastisk kamp i november mod RK Lynet, hvor alt spillede for os. Jeg glæder mig meget til at tage hul på den nye sæson med samme stil, som vi sluttede ude mod Aalborg i efteråret, siger Jeppe Holm.

Et stykke vej til toppen
Sidste år lykkedes det ikke Erritsø GIF at kvalificere sig til rugbyslutspillets SUPER 6. Dog blev klubben nummer to i landets første division, og sluttede dermed som landets ottende bedste rugbyklub. Det er dog en præstation, som klubben har klare ambitioner om at forbedre i de kommende år – og gerne med Jeppe Holm i en fremtrædende rolle på førsteholdet.

Erritsø GIF Rugby starter den nye sæson 2017 med et indendørs stævne, en såkaldt ’Fast Five’ turnering med foreløbig 10 tilmeldte rugbyhold. Det forgår lørdag den 5. februar i Erritsø Idrætscenter. Udendørssæsonen 2017 begynder for Erritsø med en træningskamp hjemme mod københavnske CSR/Nanok. Den kamp spilles lørdag 18. marts kl 14.00 på rugbybanen ved Erritsø Idrætscenter. Lørdag den 25. marts går det så løs med pokal-kvartfinalen ude mod Hundested RK, forsvarende pokalmestre. Lørdag den 1. april starter 1. division, vest, hvor Erritsø hjemme tager imod de regerende danske mestre fra Aarhus Rugby Klub.

Med venlig hilsen, Erritsø GIF Rugby

Allan Pertti Frandsen, senioransvarlig, næstformand. Mobil 61393065, senior@erritsoerugby.dk, og

Paul Erik Jensen, presseansvarlig, Mobil 61273891, paulerikjensen@hotmail.dk.

For nærmere information, kontakt venligst ovenstående eller Jeppe Magaard Holm selv: Mobil 20165061, email: jeppe.magaard.holm@gmail.com .

 

Erritsø GIFs landsholdsspiller Jeppe Maagaard Holm i en tidligere landskamp for Danmark. Foto: Dansk Rugby Union.

Jeppe Magaard Holm, i blå/rød trøje og rugbyhjelm, hopper højt for at gribe indkastet fra sin holdkammerat. Situationen er fra hjemmekampen mod CSR/Nanok i november 2016, en kamp Erritsø vandt 26 – 10. Foto: Paul Erik Jensen / Erritsø GIF Rugby.

Besøg www.erritsoerugby.dk, som er Erritsø GIF Rugbys hjemmeside.

samt på vores facebookside https://www.facebook.com/groups/10789897740/?ref=bookmarks

Læs mere om rugby www.rugby.dk, som er Dansk Rugby Unions hjemmeside.

Re-advertisement: Are You our New Head Coach?

By the end of 2016 Michael Klæsøe, our splendid Head Coach for the past four seasons, stepped down. Therefore, Erritsoe GIF Rugby is seeking his replacement. For immediate appointment or appointment by agreement.

Your primary obligations will, among other things, cover an ongoing development of our squad’s rugby skills, allowing us to meet the objectives defined in our rugby club’s vision, mission and goals. Your average expected time consumption is 5 to 10 hours a week.

Our present first team squad consists of a mixture of younger and older players, most of whom have ten years of rugby experience or more. A handful of players have less than five years’ rugby experience. Most of our players have practised and played rugby for other clubs before joining us. A handful of our players have played in other countries, such as Fiji, New Zealand and The Ukraine.

Last autumn our first team competed in Division One and finished second in that league, making us the eighth best Danish rugby team in 2016. This is the starting point from which you, as our new Head Coach, will take over our first team squad.

As our new Head Coach you are expected to make and execute a long-term plan for development of our male players and first team squad, so that we will once again belong to the top of Danish rugby. In these efforts our men’s team manager and our juniors’ team manager, as well as the club committee, will be your close sparring partners.

Please forward your application to our Secretary, Helle Ullerup, at post@erritsoerugby.dk, including all relevant enclosures and attachments, no later than 7th February 2017.

In case you have any questions, please do not hesitate to contact us.

Best regards, Erritsø GIF Rugby

Fredericia, Monday 23rd January 2017                                

For more information, please contact:

Kurt Petersen, Chairman, mobile +45 2026 3337, kurt@erritsoerugby.dk

Allan Pertti Frandsen, Vice Chair, Men’s Team Manager, mobile +45 6139 3065, senior@erritsoerugby.dk

Visit us on https://www.facebook.com/groups/egifrugby/

and find us on Instagram and Twitter.

Erritsø GIFs rugbyhold i 1. division, som i lørdags ude slog DTU Exiles med hele 45 – 0. Øverst fra venstre: Kevin Harmon, Thor Steendahl, landsholdsspiller Jeppe Maagaard Holm, Jan Nielsen, Tobias Kragelund Mulvad, Alexander Hansen og Michael Axø. Nederst fra venstre: George Melgaard, spillende træner Michael Klæsøe, Caper Bruus Aerts, Christoffer Ki Winstrøm, Zane Schaefer, Emil Boe Sørensen, holdkaptajn Hans Erik Severinsen, Jens Vissing og norsk landsholdsspiller Kristoffer Borsheim. Foto: Erritsø GIF Rugby..

Erritsø GIF’s first team that beat DTU Exiles away by  an impressive 45  to 0. This Division One match took place in September 2016. 
Standing, from left: Kevin Harmon, Thor Steendahl, international player Jeppe Maagaard Holm, Jan Nielsen, Tobias Kragelund Mulvad, Alexander Hansen and Michael Axø.
Kneeling, from left: George Melgaard, then Head Coach Michael Klæsøe, Casper Bruus Aerts, Christoffer Ki Winstrøm, Zane Schaefer, Emil Boe Sørensen, team captain Hans Erik Severinsen, Jens Vissing and Norwegian international Kristoffer Borsheim.
Photo by Erritsø GIF Rugby.