Kære alle,
Vi håber, I er kommet godt ind i 2021.
Som situationen er nu, holder vi fortsat lukket. Foreløbig til og med den 17. januar.
Herefter vil Dansk Rugby Union vurdere, om det vil være muligt at genåbne. Rent praktisk hænger dette i høj grad sammen med smittesituationen. Den er helt afgørende for, hvornår vi kan komme i gang igen.
Alt tyder på, vi skal ind i foråret, før vi igen kan mødes om en rugbybold. Ventetiden bruges blandt andet på forberedelse af vores nye rugbybaner og vores kommende klubhus. I den forbindelse vender vi snarest tilbage med en plan, hvor vi får brug for DIN hjælp.
Nu hvor vaccinen rulles ud, og vi har haft vintersolhverv, går vi helt afgjort mod lysere tider. Vi glæder os til den dag, vi igen kan dyrke vores elskede sport – i helt nye rammer.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at lad høre fra dig.
De bedste hilsner, bestyrelsen