Tidligere rugbymestre gæster Erritsø lørdag den 16. sept.

Pressemeddelelse udsendt onsdag den 13. september 2017

RUGBY. Efter en hård premiere i årets SUPER 4 om det danske rugbymesterskab skal Erritsø GIF lørdag den 16. september søge at genrejse håbet om de første DM-medaljer i klubbens 33-årige historie. For i slutningen af august hentede de regerende mestre Aarhus RK en klar og fortjent premieresejr i Erritsø. På lørdag er det så et andet tidligere mesterhold, Frederiksberg RK, som kommer på besøg.

I forhold til premieren mod Aarhus råder Erritsø igen over stærke spillere som Gilles Boué og Casper Bruus Aerts, imens viceanfører Thor Steendahl og tidligere holdkaptajn Hans Erik Severinsen stadig døjer med skader. Samtidig er flyhalf Pavel Zemskiy ude resten af året med en lårskade.

Holdkaptajn på Erritsøs hold, landsholdsspilleren Jeppe Maagaard Holm, tilføjer:

”Vi møder et velstruktureret og velforberedt mandskab, der efter deres sejr over københavnske Speed utvivlsomt kommer med sult på mere. Men jeg er ikke i tvivl om, at vores sult er større. Vi skal rejse os efter en hård præmiere mod Aarhus, og det er hele truppen indstillet på. Vi går benhårdt efter fuld gevinst på lørdag.”

Efter første spillerunde i SUPER 4 er Erritsø fortsat eneste hold uden points. Slutspillet toppes af Aarhus, foran Frederiksberg og RK Speed, med Erritsø på fjerdepladsen.

SUPER 4 opgøret Erritsø GIF – Frederiksberg RK spilles på den normale hjemmebane på Krogsagervej 46 ved Erritsø Idrætscenter, og foregår på lørdag den 16. september, med opspark kl. 14.00.

Erritsø i blåt, grønt og rødt tager skal lørdag søge at erobre de første points i årets SUPER 4 om det danske rugbymandskab. Det sker, når de tidligere mestre Frederiksberg RK kommer på besøg. Fotoet her stammer fra pokalkvartfinalen ude mod Hundested RK i marts i år, hvor Erritsøs George Melgaard (med bolden) igangsætter et nyt angreb. Foto: Natasja Brodersen / Erritsø GIF Rugby.

Paul Erik Jensen, presseansvarlig, Mobil 61273891, paulerikjensen@hotmail.dk

Jan ”Bubsi” Nielsen, spillende træner, Mobil 22150634, bubsi@erritsoerugby.dk

Kampprogrammet i SUPER 4 for dette efterår: http://www.rugby.dk/turneringer/2017-03-24-13-31-54/dm-2017-m/calendar/190

Læs mere om Erritsø GIF Rugby her: https://www.facebook.com/EGIFRUGBY/?fref=ts