DM-guld til Erritsø GIFs rugbyungdom!

Vores ungdomshold under 12 år blev i lørdags den 29. oktober Danmarksmestre i rugby for deres årgang. Det skete efter sejre i årets sjette og sidste DM-runde for ungdom, som foregik i Munkebo. Tillykke drenge!!!!

Vores succesrige ungdomsafdeling består af en gruppe friske og dygtige unge mennesker, som igennem hele sæsonen og samtlige seks DM-runder har vist bedre og bedre rugby, og stærkere og stærkere sammenhold og kammeratskab. De unge spilleres trænere laver desuden et kæmpe arbejde uge efter uge, imens det alt sammen bindes sammen af en forbilledlig stor forældreopbakning, som er blevet opbygget igennem de seneste godt fire år.

DM-guldet til vores U-12 drenge er Erritsøs første DM-guld til rugbyungdommen, og til klubben, siden 2002. Så alle vores unge rugbyspillere, alle trænere og alle forældre har virkelig grund til at være stolte. Det lover godt for kommende generationer af rugbyspillere i Erritsø GIF Rugby.

image

image

Erritsø GIFs nybagte DM-guldvindere. Fotos: Carsten Hareskov.