Klar til morgendagens topkamp i 1. division ude mod CSR/Nanok

I morgen lørdag den 1. oktober spilles topkamp i 1. division. Vi møder på udebane CSR/Nanok i København.

Efter to runder af 1. division topper vi ligaen med 10 points, det samme antal points som morgendagens modstander, som også har vundet deres to første kampe her i efterårssæsonen. Vi fører 1. division på en bedre målscore, som er blevet sikret via vores to sejre på h.h.v. 45 – 0 ude over DTU Exiles i 1. runde, og 49 – 0 hjemme over Hamlet RK i sidste weekend.

I morgen lørdag bliver det derfor en topkamp imellem to ligeværdige hold. Vores super træner, Michael Klæsøe, har truppen klar og skadesfri til morgendagens kamp. Efter træningen i går aftes, er vi fulde af energi og optimisme før topbraget i morgen eftermiddag.

Kampen spilles på Arsenalvej 2, Holmen i København, og byder blandt andet på comeback til vores landsholdsspiller Jeppe Maagaard Holm. Der er opspark kl. 15.

Kom så gutter!!!!