Vi er kun én sejr fra DM-slutspillets SUPER 4

I lørdags den 10. juni vandt Aalborg RK hjemme over de regerende danske mestre, Aarhus RK. Hjemmesejren blev på 25 – 17.

Aalborg krøb derved et point foran os i 1. division, vest, som nu ser sådan ud:

http://www.rugby.dk/turneringer/2017-03-24-13-31-54/dm-2017-m/table/157

Der er hermed lagt op til et brag af et opgør lørdag den 24. juni, hvor vi hjemme tager imod Aalborg RK Lynet.

Her afgøres det, om det bliver Erritsø GIF eller RK Lynet, der skal følge de regerende mestre Aarhus RK i efterårets SUPER 4 om det danske mesterskab 2017. Kun de to øverste hold fra 1. division vest kvalificerer sig til SUPER 4.

Fotoet er fra Erritsøs besøg i Aalborg, lørdag den 8. april – en kamp, som Erritsø vandt 15 – 10. Her tackler Erritsøs topscorer, forwarden Jimmi B. Hede, en fremadstormende Lynet-spiller. Foto: Natasja Brodersen / Erritsø GIF Rugby.

Kampprogram i 1. division, vest, findes her: http://www.rugby.dk/turneringer/2017-03-24-13-31-54/dm-2017-m/calendar/157

I SUPER 4 til efteråret skal de to øverste hold fra 1. division vest møde de to øverste hold fra 1. division øst. De fire hold tager ingen points med fra dette forårs grundspil i 1. division øst og vest.

Holdene i SUPER 4 mødes én gang ude og én gang hjemme. 3 hjemmekampe og 3 udekampe. Den samlede vinder efter de 6 runder er dansk mester 2017.

Også i 1. division øst er der spænding før sidste spillerunde af grundspillet.

Kampprogram i 1. division, øst, findes her: http://www.rugby.dk/turneringer/2017-03-24-13-31-54/dm-2017-m/calendar/156

Stillingen i 1. division, øst, findes her: http://www.rugby.dk/turneringer/2017-03-24-13-31-54/dm-2017-m/table/156

Danmarks Sevens landshold kæmpede bravt i Tjekkiet

Danmarks landshold i 7-mands rugby opnåede en 11. plads ved EM Trophy i Tjekkiet i sidste weekend. Erritsøs holdkaptajn, Jeppe Maagaard Holm, var med for Danmark.

Jeppe udtaler efter hjemkomsten:

“Det vat en enorm skuffelse, at vi endte, hvor vi endte. To og et halvt minut, hvor vi taber hovedet mod Kroatien, gør, at vi ender på 4. plads i vores pulje i stedet for 2.”

Læs mere om turneringen her http://www.rugby.dk/nyheder/landshold/91112430-stolpe-ud-i-tjekkiet.

Fotos: http://www.martinflousek.com/

I den kommende weekend fortsætter EM Trophy turneringen for 7-mands landshold, hvor Danmark igen er deltager. Den runde afholdes i den rumænske hovedstad, Bucharest. Vi krydser fingre for, at vores førsteholds holdkaptajn, Jeppe, igen kommer med i truppen.

Stortebecker cup 2017

I weekenden drager klubbens u 10 og u 14 Hold til Hamborg for at deltage i den traditionsrige stortebecker cup afholdt af FC ST Pauli i Hamborg stadtpark.
Turneringen løber over hele weekenden med kampe for u 10 lørdag og u 14 søndag.
Vi sover derfor allesammen i telt og vil i løbet af weekenden besøge frilufts badet i parken .
Det bliver mega sjovt at møde en masse Tyske hold og få prøvet kræfter med dem .
Vi vender tilbage med et sammendrag for weekenden

Vores holdkaptajn udtaget til Danmarks 7-mands landshold før EM-turnering

Erritsø GIFs holdkaptajn for førsteholdet, Jeppe Maagaard Holm, er netop blev udtaget til Danmarks landshold i 7-mands rugby.

Udtagelsen sker forud for EM Trophy, som i første weekend af juni spilles i Tjekkiet.

STORT TILLYKKE til Jeppe med den fuldt fortjente udtagelse. Held & lykke til dig og den øvrige landsholdstrup ved EM-turneringen i Tjekkiet.

Jeppe M. Holm (iført rugbyhjelm) i aktion i pokalkvartfinalen 2017 ude mod Hundested RK. Foto: Natasja Brodersen / Erritsø GIF Rugby.

Kampene ved EM Trophy vil blive livestreamet her: http://www.rugbyeurope.eu/welcome-rugby-europe-tv

Erritsø Rugby gav danske mestre kamp til stregen

Pressemeddelelse udsendt søndag den 28. maj 2017

1. division, vest. Næstsidste runde.

Aarhus Rugby Klub – Erritsø GIF: 23 – 10 (11 – 10)

Points for Erritsø i kampen: George Melgaard 5. Jens Vissing 5.

Erritsø Rugbys førstehold gæstede i lørdags ARK-Park i Viby, hvor de forsvarende danske mestre fra Aarhus Rugbyklub tog imod i høj solskin og med mange fremmødte tilskuere.

Aarhus Rugbyklub, der var klare favoritter til dagens opgør, vandt kampen og cementerede deres solide føring i landets 1. division, vest. Dog leverede Erritsø Rugby en solid præstation i Viby, og i lange facetter af kampen var det ikke til at sige, hvem der ville ende med at trække sig sejrsrigt ud efter dommerens slutfløjt.

Begge hold spillede en rigtig god kamp. Aarhus fik en fortjent sejr, men vi steppede igen vores game helt vildt meget op!

– lyder det fra Erritsøs man-of-the-match, Christoffer Ki Winstrøm, der som klyngehalf leverede en super indsats i den tætte kamp. 

Christoffer Ki Winstrøm (med bolden) var Erritsøs bedste spiller i topopgøret ude mod de regerende danske mestre Aarhus RK. Her fra en klyngesituation fra hjemmekampen i april mod samme modstander. Foto: Natasja Brodersen / Erritsø GIF Rugby.

En tæt kamp
Kampen var nærmest lige blevet sparket i gang, da Aarhus fik tilkendt et straffe, som de sikkert sparkede igennem målstolperne til 3-0. Der gik dog ikke mange minutter, før Erritsøs skarpe playmaker Pavel Zemskiy tryllede sig igennem Aarhus forsvar og på fornem vis spillede den lynhurtige fullback George Melgaard fri. George kunne uden besvær bringe Erritsø i front med 3-5. Scoringen blev konverteret af Jens Vissing til stillingen 3-7.

Den stilling holdt længe, indtil Aarhus efter et smart spark over Erritsøs forsvarslinje kunne hente bolden og score til 8-7. Kort efter bragte Aarhus sig yderligere foran til stillingen 11-7. Og kort før pausen reducerede Erritsøs Jens Vissing efter et straffe til stillingen 11-10.

Tættere på de forsvarende mestre kom Erritsø dog ikke. Kort efter pausen scorede og konverterede Aarhus, og bragte sig dermed i front med 18-10. I resten af kampen bølgede spillet frem og tilbage, og Erritsø var flere gange helt nede ved Aarhus scoringslinje. Holdet formåede dog ikke at udnytte det pres, de flere gange fik bygget op, og i kampens allersidste angreb udnyttede Aarhus et hul i Erritsøs forsvar, og lukkede kampen med en scoring til slutstillingen 23-10.

En god indsats før den altafgørende kamp
Trods nederlaget mod Aarhus fastholder Erritsø sin plads som nummer to i 1. division, vest. Den 24. juni tager Erritsø Rugby imod Aalborg RK Lynet, der lige nu ligger på tredjepladsen i divisionen. Kampen mod Aalborg bliver altafgørende for begge hold, der kæmper om at komme med i efterårets TOP 4, hvor de to bedste hold fra 1. division, vest sammen med de to bedste hold fra 1. division, øst kæmper om det danske rugbymesterskab.

Christoffer Ki Winstrøm er optimist frem mod opgøret mod Aalborg:

Det bliver en spændende kamp, hvor vi skal ud og bevise, at vi kan være med blandt de fire bedste hold i dansk rugby!

– siger han.

Stillingen i 1. division, vest:
http://www.rugby.dk/turneringer/2017-03-24-13-31-54/dm-2017-m/table/157

Kampprogram i 1. division, vest:
http://www.rugby.dk/turneringer/2017-03-24-13-31-54/dm-2017-m/calendar/157

Læs mere om Erritsø GIF Rugby her: https://www.facebook.com/EGIFRUGBY/?fref=ts

Med venlig hilsen, Erritsø GIF Rugby
Paul Erik Jensen, presseansvarlig, Mobil 61273891, paulerikjensen@hotmail.dk

Erritsø Rugby klar til topopgør mod mestre

Pressemeddelelse, udsendt torsdag den 25. maj 2017

RUGBY. Efter at have løst billet til årets finale i den lille pokalturnering, Challenge Cup, sætter Erritsøs bedste rugbymandskab nu kurs mod Århus. Her venter på lørdag den 27. maj de regerende danske mestre, Aarhus Rugbyklub, i det, der nok bliver Erritsøs vanskeligste kamp i dette forår. Hvem, der har mest grund til at feste og fejre efter rugbymødet i ”Smilets By, er dog et åbent spørgsmål.

For de århusianske rugbymestre fra i fjor har noget at revanchere. Noget overraskende måtte de se nemlig sig slået ud af Dansk Rugby Unions store pokalturnering. Det skete, da Aarhus RK for knap to uger siden mødte Hundested RK i semifinalen. Det var endda et meget klart 26 – 51 nederlag, som Aarhus løb ind ovre på Sjælland.

For Erritsø gælder det om at udnytte, at århusianerne i Hundested led deres største nederlag i flere år. Samtidig kan Erritsø udnytte det momentum, som holdet har bygget op efter to sejre i træk.

Erritsøs spillende træner, den tidligere landsholdsspiller Jan ”Bubsi” Nielsen, har igen holdets eneste landsholdsspiller Jeppe Maagaard Holm tilbage i truppen. Flere andre profiler, blandt andre klyngehalf Christoffer Winstrøm, flanker Tahi Fu, og fullback George Melgaard, er også klar til topopgøret i Århus.

Erritsøs Gilles Boué (med bolden) igangsætter et angreb. Fra Erritsøs udesejr på 15 – 10 over Aalborg RK Lynet i forrige runde af 1. division vest.
Foto: Natasja Brodersen / Erritsø GIF Rugby.

Erritsøs erfarne spillende træner udtaler før kampen:

”Kampen på lørdag er en nøglekamp i puljen. Men det er en stor opgave, vi står overfor. Aarhus har ikke tabt på hjemmebane i de seneste år og bliver derfor en hård nød at knække. Men, jeg synes, vi har lært fra hjemmekampen mod Aarhus i marts og har fået styr på nogen af de fejl, vi lavede i den kamp. Så mit håb er, at vi formår at omsætte det på banen på lørdag, så vi kan lave en overraskelse. Vi har stor respekt for Aarhus og den måde, de spiller rugby på. Men vi skal tro på egne evner og satse på, vi rammer dagen.”

Når grundspillet slutter den 24. juni, vil de to øverste hold fra 1. division vest kvalificere sig til efterårets TOP 4 om det danske rugbymesterskab. Her indtræder også de to øverste hold fra 1. division øst. Lige nu fører Aarhus 1. division vest, foran Erritsø, med Aalborg RK Lynet på tredjepladsen.

Kampen Aarhus RK – Erritsø GIF spilles lørdag den 27. maj og foregår på ArkPARK, Vårkjærvej 75, 8260 Viby J. Kampen har opspark kl. 14.00.

Stillingen i 1. division, vest:
http://www.rugby.dk/turneringer/2017-03-24-13-31-54/dm-2017-m/table/157

Kampprogram i 1. division, vest:
http://www.rugby.dk/turneringer/2017-03-24-13-31-54/dm-2017-m/calendar/157

Læs mere om Erritsø GIF Rugby her: https://www.facebook.com/EGIFRUGBY/?fref=ts

Med venlig hilsen, Erritsø GIF Rugby
Paul Erik Jensen, presseansvarlig, Mobil 61273891, paulerikjensen@hotmail.dk

Vi er i Challenge Cup finalen

Erritsøs semifinale i Challenge Cup ude mod CBS Sport Rugby blev i lørdags den 13. maj vundet uden kamp. 25 – 0.

Desværre kunne hjemmeholdet CBS ikke stille hold til den fastsatte dato. Alt blev ellers forsøgt for at finde en ny dato eller skabe mulighed for, at CBS kunne skaffe spillere til kampen. Men det lykkedes ikke.

Det betyder, at vi er videre til finalen i denne lille pokalturnering. Vores modstander lørdag den 19. august, hvor finalen spilles, bliver CSR/Nanok, der ligeledes vandt deres semifinale uden kamp. Mod DTU Exiles.

Resultater af Challenge Cup semifinalerne ses her: http://www.rugby.dk/turneringer/2017-03-24-13-31-54/pokalturnering-2016-2017/calendar/162.

Selv om vi er skuffede over ikke at spille semifinalen, ser vi frem til at kæmpe om Challenge-pokalen mod CSR/Nanok, som er et hold, der ligger godt til os. De seneste tre opgør imellem vores respektive førstehold har været tætte. Og det bliver det uden tvivl igen, når det går løs i finalen den 19. august.

Challenge Cup finalen bliver spillet som forkamp til finalen i DRUs pokalturnering. Her mødes Hundested og Speed, som i lørdags vandt deres semifinaler over h.h.v. Aarhus og Frederiksberg. Resultater af pokalsemifinalerne ses her: http://www.rugby.dk/turneringer/2017-03-24-13-31-54/pokalturnering-2016-2017/calendar/161.

Hvor pokalfinalendagen afvikles, vil blive afgjort senere. Stedet vil blive oplyst snarest.

Foto: Natasja Brodersen / Erritsø GIF Rugby.

Erritsø Rugby i cup-semifinale mod ungt hold

Pressemeddelelse, udsendt torsdag den 11. maj 2017

RUGBY. Da Erritsø Rugby i november 2016 kæmpede sig i kvartfinalen i Dansk Rugby Unions store pokalturnering, gav det samtidig adgangsbillet til semifinalen i den lille pokalturnering, Challenge Cup.

Så da Erritsø i marts blev slået ud af den store pokalturnering, efter en heroisk pokalfight i Hundested, kiggede det lokale rugbyhold fremad. For i Challenge Cup, som den lille pokalturnering hedder, er der stadig hæder og en pokal at vinde. Erritsøs modstander i Challenge Cup semifinalen er 2. divisionsholdet CBS Sport Rugby. Kampen spilles nu på lørdag den 13. maj og udkæmpes på CBS’ hjemmebane på Holmen i København.

CBS står for Copenhagen Business School. De CBS-studerendes rugbyafdeling er kun ni år gammel. Så det er på alle måder et ungt rugbyhold, Erritsø skal op imod. Faktisk har de to klubber aldrig mødt hinanden før. Også på den måde bliver semifinalen historisk.

Spillende træner for Erritsø, Jan ”Bubsi” Nielsen, siger forud for semifinalen i København:

”Efter vores sejre i de to foregående runder i 1. division, vest, vil vi fortsætte den gode stime. Vi har en trup bestående af både unge og mere erfarne spillere, som har fundet sammen som et hold. Vi bliver bedre og bedre for hver kamp. Vores målsætning i semifinalen mod CBS er både at tage tredje sejr i træk og spille os i finalen. Selv om CBS spiller en division under os, ved vi, at de vil kæmpe som besatte. For dem er semifinalen imod os den største kamp i deres klubs historie. Derfor skal vi tage opgaven lige så seriøst, som vi plejer. Og det agter vi at gøre.”

Challenge Cup semifinalen CBS – Erritsø spilles lørdag den 13. maj og foregår på Arsenalvej 2, Holmen, 1436 København K. Kampen har opspark kl. 14.00.

De to semifinaler i Challenge Cup spilles samtidigt og afvikles på de lavest rangerende holds hjemmebaner. Læs mere på http://www.rugby.dk/turneringer/2017-03-24-13-31-54/pokalturnering-2016-2017/calendar/162. Finalen i Challenge Cup spilles lørdag den 19. august.

Erritsøs wing Alexander Hansen (med bolden) i aktion i hjemmekampen den 6. maj mod Odder RK, en kamp Erritsø vandt 31 – 7. Alexander Hansen stod for kampens flotteste scoring og er med i lørdagens cup-semifinale ude mod CBS Sport Rugby, København. Foto: Natasja Brodersen / Erritsø GIF Rugby.

Om CBS Sport Rugby: Rugbyafdelingen i CBS Sport i 2008 blev grundlagt af studerende på Copenhagen Business School. I dag har rugbyklubben også medlemmer, som ikke er CBS-studerende. CBS Sport Rugby spiller til daglig i 2. division, øst. Klubben har aldrig spillet i en højere division. Challenge Cup semifinalen mod Erritsø lørdag den 13. maj er et foreløbigt sportsligt højdepunkt for den unge rugbyklub.

Læs mere om Erritsø GIF Rugby her: https://www.facebook.com/EGIFRUGBY/?fref=ts

Med venlig hilsen, Erritsø GIF Rugby

Paul Erik Jensen, presseansvarlig, Mobil 61273891, paulerikjensen@hotmail.dk

Unge Erritsø-talenter til U-18 Sevens træning

Læs den interessante artikel om to af vores unge rugbytalenter – Mads Larsen og Theis Arvad Meier – som netop har deltaget i Sevens-landsholdssamlingen for rugbyspillere under 18 år,

https://fredericiaavisen.dk/rugby-landsholdet-traenede-paa-billeshave-efterskole/

.

Artiklen skrevet af vores PR-ansvarlige, Paul Erik Jensen, er offentliggjort af Fredericia-Avisen, mandag den 8 maj 2017.