Rugbytræner fra Erritsø med U18-landshold til EM

Pressemeddelelse, udsendt onsdag den 5. april 2017.

27-årige Kenneth Holm, der er førsteholdsspiller og ungdomstræner i Erritsø GIF Rugby, rejser i dag til EM med Danmarks U/18-rugbylandshold som én af fire ledere/træner. De øvrige tre trænere er Dennis Graversen fra Odder RK, Philip Kingston fra CSR/Nanok, og Johannes Hanning fra Frederiksberg RK.

Danmarks U18-landshold i rugby tager til Bretagne i Frankrig for at kæmpe i Europamesterskabets gruppe 3. EM foregår i Frankrig 6. – 16. april.

Europamesterskabet i rugby for U/18 afholdes således, at landsholdene spiller i fire grupper, alt afhængig af, hvor højt de er rangeret. Danmark spiller i gruppe 3 mod Litauen, Letland og Andorra.

Til EM i gruppe 3 er det danske U/18-rugbylandshold seedet som nummer 2 efter Andorra. Kun vinderen rykker op i gruppe 2 til næste EM.

Kenneth Holm, der tidligere selv har kæmpet på Danmarks ungdomslandshold, siger:

”Jeg er privilegeret. Det er en stor ære at være en del af trænerteamet, som skal støtte og styre disse unge knægte. Det bliver stort for dem, som komme til at spille. Jeg forventer en god tur, og det er ingen tvivl om, at disse spillere kommer til at udvikle sig meget ved sådan et rugby-EM.”

Danmarks U/18 EM-kampe kan live-streames på www.rugbyeurope.eu. Programmet lyder:

8/4 kl. 15.00 Letland – Danmark
12/4 kl.15.00 Litauen – Danmark
15/4 kl.12.00 Andorra – Danmark

Læs mere om Danmarks U/18-landshold i rugby her:
www.rugby.dk/nyheder/landshold/91112407-u18-em-truppen-udtaget, https://sponsor.me/rugbyEM17 og www.rugbyeurope.eu

Læs mere om Erritsø GIF Rugby her: www.erritsoerugby.dk og https://www.facebook.com/EGIFRUGBY/?fref=ts

Med venlig hilsen, Erritsø GIF Rugby

Paul Erik Jensen, presseansvarlig, Mobil 61273891, paulerikjensen@hotmail.dk.