Årets seniorspiller

Ved senior julefrokosten blev årets spiller kåret. Valget faldt fuldt fortjent på Michael Axø. Det er kun anden gang i klubbens 30 årige historie at en spiller har fået denne hæder to gange. Kæmpe tillykke til Michael med titlen.

Lidt om lørdagens kamp

Lørdagens kamp var på flere måde speciel. Vi lavede 39 point mod Frederiksberg hvilket var det samme som de havde inkasseret i alle de andre kampe i efteråret til sammen! Det var dog stadig Frederiksberg der kunne lade sig hylde som vindere af 1 Division. Stort tillykke herfra.
Der var comeback til Henrik “Fjuter” Jørgensen da han blev sendt på banen i anden halvleg mod sin gamle klub.
Det var Michael Poulsens sidste kamp som træner. Stor tak til Michael for indsatsen med at holde sammen på tropperne.

Herudover bød kamp på Jubilæum til Kenneth Holm og Kenneth Nielsen for 100 kampe. Jan “Lange” Christensen passerede 200 kampe. Det mest vilde må være Michael Axø der nu har spillet over 400 kampe, fantastisk!

Stort tillykke til Jer alle, det er rigtig godt gået.