Donation på DKK 10.000 fra Middelfart Sparekasse luner

Erritsø GIF Rugby er en af 10 lokale initiativer eller fællesskaber, der er blevet tilgodeset med en check på 10.000 kroner fra Middelfart Sparekasses fællesskabspulje. Vi er henrykte over at være blevet udvalgt, især fordi Middelfart Sparekasses Fredericia-afdeling er en af vores trofaste sponsorsamarbejdspartnere.

Ved checkoverrækkelsen, som fandt sted i Middelfart Sparekasses afdeling Prinsessegade i Fredericia, sagde vores formand følgende til rådgiver Mette Viborg Iversen:

“På vegne af Erritsø GIF Rugby takker jeg mange gange for denne støtte fra Middelfart Sparekasse til vores videre arbejde i vores idrætsfællesskab.”

Læs også artiklen på Middelfart Sparekasses hjemmeside. Her interviewes en af vores mange ildsjæle Thor Lütje Hansen om det, sparekassen har valgt at kalde en lille sportsgren med gigantiske kvaliteter. Linket findes under de to fotos, som vi har fået lov at gengive her. Det er Thors tre sønner Oliver, Elias og Lucas som er med ude på rugbyanlægget på Snaremosevej 67 i Erritsø.

https://midspar.dk/faellesskabspuljen/en-lille-sportsgren-med-gigantiske-kvaliteter/