Pressemeddelelse, udsendt fredag den 26. september 2025
RUGBY. Erritsø GIF Rugby går en spændende weekend i møde med opgør i både Stockholm og på hjemmebanen på Snaremosevej 67.
Lørdag den 27. september rejser klubbens U18-talenter til den svenske hovedstad, hvor de møder jævnaldrende spillere fra en række svenske klubber. Kampen er en træningskamp med fokus på udvikling, og holdet er sammensat af U18-spillere fra en række danske klubber. Ungdomsansvarlig Jan ’Bubsi’ Nielsen og træner Morten ’Conny’ Jørgensen fra Erritsø GIF Rugby ser frem til, at de unge får værdifuld erfaring mod international modstand. Erritsø GIF er stærkt repræsenteret med alle U18-spillerne, som først på måneden sikrede sig DM-guld i Sevens.
Søndag den 28. september spiller Erritsøs førstehold sæsonens sidste hjemmekamp. Her venter RC Odense, som i foråret besejrede Erritsø i sæsonpremieren i Holluf Pile. Der er derved jysk revanche til gode. Begge mandskaber jagter deres første sejr i efterårets 2. division, der nu er nået til tredje spillerunde. Cheftræner Steve Atkins og spillerne går efter en stærk afslutning på hjemmebane, inden sæsonens sidste tre runder på udebane i oktober. Kampen har kickoff kl. 14. Som altid fri entré.
Danmarks U18-udviklingshold før deres seneste kamp. Det var i juni i tyske Bonn. Nu venter svensk modstand i Stockholm. Foto: Erritsø GIF Rugby.
Grafik: Simone Nylander, Erritsø GIF Rugby.
Læs mere om Erritsø GIF Rugby her: www.erritsoerugby.dk og www.facebook.com/EGIFRUGBY/?fref=ts
