Afgørelsens time for Erritsøs rugbyherrer

Pressemeddelelse, udsendt fredag den 20. juni 2025

RUGBY. Lørdag den 21. juni venter der en af sæsonens absolut vigtigste kampe for Erritsø GIF Rugbys herrehold. Det sker, når Aarhus Rugbyklub gæster Erritsø Rugbystadion i sidste runde af DM-kvalifikationens vestkreds.

Gæsterne fra Aarhus RK har maksimumpoints efter tre kampe og er allerede kvalificeret til efterårets DM-slutspil. Fire andre klubber bejler til andenpladsen, som også giver adgang til slutspillet. Så højt slutter Erritsø GIF næppe, men mindre kan gøre det. For opgaven klar: Der skal point på kontoen, hvis holdet vil være sikker på at undgå sidstepladsen.

I øjeblikket er der tæt kamp om placeringerne. Aalborg RK, Erritsø GIF og Odder RK står alle noteret for 6 points efter tre kampe. Kun to af de tre hold går videre til de eftertragtede kampe i 2. division mod CSR/Nanok og Exiles, begge fra København, som venter i efterårets dobbeltopgør.

Erritsø GIF stiller til lørdagens hjemmekamp med selvtillid efter en imponerende 61 – 26 sejr mod Odder Rugbyklub lørdag den 31. maj. Flere nye, unge talenter lyste ved den lejlighed op. Holdet fandt rytmen og scorede hele ni gange. Det er en præstation, som hjemmeholdet håber at bygge videre på i kampen mod Aarhus. Trænerstaben har meldt de fleste mand klar til kamp og opfordrer samtidig rugbyklubbens trofaste publikum og nye tilhængere til at møde talstærkt op og støtte holdet i denne altafgørende dyst.

“Vi har spillet os tilbage i kvalifikationen med sejren over Odder, og vi tror på, at vi kan drille Aarhus. Med publikum i ryggen er alt muligt,” udtaler Errittøs cheftræner Steve Atkins.

Kampen fløjtes i gang på Erritsø Rugbystadion, lørdag den 21. juni kl. 14.00.

Stillingen i kvalifikationsspillet kan ses her: https://www.rugby.dk/klub/rugby-danmark/sider/herrer-dm


Erritsø GIFs Chano Jensen søger at slide sig fri. Fra klubbens solide hjemmesejr over Odder RK i sidste runde 31. maj. Foto: Iver Tidemand.